Om den tossede massør mm.

Smørrebrød med lækkert spidskål og hasselnødder

Et vegetarisk stykke smørrebrød, som smager virkelig lækkert.

Det er let at lave også til mange:-)

Ingredienser:

  • 1 spidskål
  • Godt rugbrød med masser af kerner
  • Hasselnødder
  • Kapers
  • Sennep
  • Olie
  • Citronsaft
  • Salt og peber

Skær spidskålen i kvarte og del her efter hver kvarte over igen, så du nu har 8 stykker. Det er vigtigt at du beholder stokken på da denne sørger for at alle bladene sidder sammen i den ende. Det gør at du har 8 stykker spidskål som let kan håndtere og fungerer som et stykke pålæg på maden.

Kog spidskålskiverne i saltet vand i ca. 2-3 min. De skal lettere tilberedt men bibeholde deres sprødhed.

Lig den på et stykke køkkenrulle til at optage overskydende vand.

 

Bland en dressing af 2 dele olie, 1 del citronsaft. Kom sennep i efter hvor stærk du gerne vil have din dressing og krydrer med salt og peber. Hak en god håndfuld kapers og bland i dressingen.

Smag på dressingen og juster den efter dine smagsløs. Den må gerne være kraftig da spidskålen er mild og nødderne har lidt sødme.

 

Placer en skive spidskål på et stykke rygbrød, hæld dressing henover og drys med hakkede hasselnødder.

 

Spidskål uddriver varme fra kroppen samt fordrer blodcirkulationen

Et godt rugbrød med masser af rug i det toniserer kroppens qi

Sennep opløser slim samt modvirker kulde i kroppen

Kapers fordrer en god blodcirkulation i kroppen og er energetisk varmende for kroppen

 

Der findes i kroppen hensigtsmæssig varme og uhensigtmæssig varme.

I denne opskrift er der ingredienser som arbejde med kulde og som arbejder med varme. Disse kan sagtens arbejde sammen og er med til at skabe et balanceret måltid.

Rødbedeskiver

En lækker snack eller et lækkert tilbehør til det meste.

De er dejlig sødmefulde og har en dejlig karamelliseret smag, hvis man sørger for at de bliver sprøde i kanten.

Ingredienser:

  • rødbeder 1-2 stk. er nok til mange
  • kokosolie

 

Skræl rødbederne og skær den i så tynde skiver som du kan.

Varm en stegepande op og kom kokosolie på.

Steg nu rødbedeskiverne ved at ligge dem enkeltvis med lidt mellemrum. Det er lidt tidskrævende men det hele værd. Vend skiver undervej en enkelt gang. De skal være gennemstegte så de er bløde i midten og sprøde i kanten.

 

Rødbeder er blodstyrkende

Ananas med myntesukker

En lækker forfriskende ret.

Ananassen giver den sødme, mynten friskhed og den mørke chokolade en let bitterhed – prøv det!

Ingredienser:

  • 1 frisk ananas
  • 1 håndfuld sukker
  • 1/2 håndfuld friske mynteblade
  • 50 g mørk chokolade

Skær ananassen i kvarte og fjern midten. Det er den del som er mere hård. Den smager ikke godt.

Herefter skæres de 4 kvarter i tynde skiver på ca. 5 mm.

Arranger dem på tallerkener eller et kæmpe fad. Det er lækrest vis de ligger i et tyndt lag så man med hver skive ananas får både myntesukkeret samt chokolade med.

 

Sukkeret kommes i en morter sammen med mynten og stødes til sukkeret er helt grønt.
Dette kan også gøres i en blender, hvis du ikke har en morter.

Drys sukkeret udover ananasskiverne.

Chokoladen smeltes i vandbad og brug en lille ske til at drisle chokoladen ud i et snørklet mønster. Igen husk at alle ananasskiver får lidt på:-)

 

Sæt på køl eller i frys til chokoladen er stivnet.

 

Mynte er energetisk kølende for kroppen

Ananas styrker kroppens yin og derved kroppens essens

Rødbede drik

En let måde at få en anderledes varm drik som er sødlig og blodstyrkende.

 

Rødbedekrystaller hedder produktet. Og det er bare dehydreret rødbeder.

Brug 2 store spsk til en kop.

Hæld kogende vand henover og nyd:-)

 

Kan købes eller bestilles i helsekost butikker.

 

Rødbede er blodstyrkende

Hyggelig kikærte og blomkålssymfoni

Ingredienser blomkål med kikærter:

  • 1/2 blomkål
  • 1 dåse kikærter
  • 1/2 bouillonterning eller tilsvarende pulver bouillon
  • Spidskommen i pulverform
  • salt og peber
  • Frisk finthakket mynte

Skær blomkålen i små buketter. Det bliver mest delikat hvis det ikke er så store. Steg dem på panden i lidt olie indtil de får lidt farve i kanten.

Smulder bouillion ud over blomkålen og kom strakt 1 dl vand på panden. Læg låg ovenpå og lad blomkålene brachere.

Når de er møre og væsken er væk (det tager små 5 min.) kommes de drænede kikærterne med på panden. Drys med spidskommen, salt og peber. Vend rundt så smagene fordeler sig og kikærterne bliver varmet.

Hæld i en serveringskål og drys med mynten.

Flanksteak wraps tapas style

Et fest måltid hvor kroppens blod styrkes igennem animalsk protein men også gennem grøntsagerne der er til:-)

Det er ikke så advanceret at lave til trods for at det ser overdådigt ud. En del af tilbehøret er lige til at komme i skåle nærmest fra posen men udvalgt til at skabe et måltid som er let at fordøje. Dette gør at du får mest muligt næring ud af det.

Det er vigtigt at have tilberedte elementer da for mange rå indgredienser kræver for meget af kroppen rent fordøjelsesmæssigt

 

Maven er som en gryde der hænger over et bål. Der skal ild og varme til at transformere, altså nedbryde maden og lave den til en slags suppe. Herved kan kroppen optage næringstofferne.

Rå grøntsager kræver mere varme og ild = energi, for at blive til suppen end allerede tilberedte grøntsager gør.

Ingredienser der ikke skal gøres meget ved:

  • Fladbrød (her købt hos grønthandleren da de ofte har nogle er er mere lækre end supermarkederne)
  • Hummus (du kan også sagtens selv lave den, men her ligges fokus og energi i noget af det andet tilbehør)
  • Babyspinatblade
  • Cherrytomater – skæres over i halve
  • Frisk mynte – hakkes fint

Ingredienser syltede løg:

  • Rødløg
  • æbleeddike
  • salt

Skær løgene i tynde både. Kom i en skål og hæld æbleeddike over til de er halvt dækkede og drys med salt.

De skal trække ca. 30-60 min. så gør dette som det første når du begynder på at lave måltidet. Rør rundt i det et par gange undervejs mens det trækker.

Ingredienser bagte gulerødder:

  • Gulerødder
  • Olie
  • Tørret timian

Hvis det er øko gulerødder så lad være med at skrælle dem. Skær gulerødderne i mundrette bider. Hæld olie på og tørret timian.

Bages i ovnen i ca. 30 min eller indtil de er møre:-)

Ingredienser blomkål med kikærter:

  • 1/2 blomkål
  • 1 dåse kikærter
  • 1/2 bouillonterning eller tilsvarende pulver bouillon
  • Spidskommen i pulverform
  • salt og peber

Skær blomkålen i små buketter. Det bliver mest delikat hvis det ikke er så store. Steg dem på panden i lidt olie indtil de får lidt farve i kanten.

Smulder bouillion ud over blomkålen og kom strakt 1 dl vand på panden. Læg låg ovenpå og lad blomkålene brachere.

Når de er møre og væsken er væk (det tager små 5 min.) kommes de drænede kikærterne med på panden. Drys med spidskommen, salt og peber. Vend rundt så smagene fordeler sig og kikærterne bliver varmet.

Hæld i en serveringskål og pynt med den hakkede mynte.

Ingredienser flanksteak:

  • Flanksteak
  • De tørrede krydderier som du har lyst til eller bare lidt salt og peber

Kom krydderi på flanksteaken på begge sider. Grill den på en grillpande eller på grillen. Den skal have ca. 4-5 min. på hver side og herefter ligge og hvile, gerne i 20 min.

Jeg plejer ikke at pakke den ind i noget mens den hviler.

Skær den i tynde skiver på tværs af fibrene.

 

Så er det bare at servere det hele i små fade, skåle mm.

Lave dit fladbrød som man foretrækker det.

Nogle gange godt lide at komme alle tingene ind i fladbrødet, andre vil hellere lave deres egen lille buffet på tallerken. Uanset hvilken version er det et fest måltid som styrker kroppen og nærer sindet:-)

 

Laks med blå ost

En saftig og lækker laks med blå ost på toppen og en dressing fyldt med urter til:-)

Tilbehøret er rødbeder og broccoli som sammen med dild styrke blodet. De er tilberedt på hver deres måde; bagt i ovnen og blancheret.

Ting der er bagt i ovnen er mere udtørrende for kroppen at indtage i forhold til f.eks. blanchering som er mere fugtende.

Ingredienser:

  • Friske laksestykker 1 pr. person
  • Din favorit blå ost
  • Rødbeder 1-2 pr. person
  • Broccolig
  • Creme fraiche
  • Masser af frisk dild
  • Citronsaft
  • Salt og peber
  • Tørret rosmarin

Skræl rødbederne og skær dem ud i både. Hæld lidt olie udover og vend rødbeder rundt så alle stykkerne får olie på sig. Drys med salt og peber samt timian. De skal nu i ovnen i ca. 40 min ved 200 grader.

Laksen ligges i et fad, ovenpå kommes små stykker af blå ost så toppen vil blive dækket. Huske osten smelter mere ud når det kommes i ovnen. Laksen skal have mellem 8-12 min i ovnen alt efter størrelsen.

Broccolig skæres i små buketter og blancheret kort i kogende vand. Det tager ikke mere end 1 minut:-)

Dressingen røres af creme fraiche, citronsaft, salt og peber samt masser af friskhakket dild – smag den til indtil den er ligesom du bedst kan lide.

Creme fraiche er en meget berigende form for næring. Den er kølende for kroppen og er god ved mavevarme og andre varmetilstande i kroppen. Dog skal den indtages i moderate mængder da den danner det der kaldes for fugt-slim.

 

 

Sortbønnepizza med fennikelsalat

Sorte bønner, græskarkerner og persille er alle blodstyrkende.

Det her en en anderledes og virkelig lækker pizza med søde tomater, kødfuld tørret skinke, pesto på græskarkerner og persille med en frisk knasende let syrlig fennikelsalet.

Persille stimulerer Leveren i kinesisk medicin. Leveren står for vores frie flow i kroppen – både i forhold til den fysiske bevægelse af blod og næringstoffer men også et frit flow i vores emotioner.

 

Ingredienser pizzadej (2 stk. bradepander):

  • 25 g gær mindre hvis den koldhæves
  • 2 spsk salt
  • Stenmalet mel

Ingredienser pesto:

  • 2 håndfuld græskarkerner
  • 2 håndfuld bredbladet persille
  • Olie f.eks. valnøddeolie eller solsikkeolie

Ingredienser til fyld:

  • 2 dåse sorte bønner
  • 3 fed hvidløg
  • salt og peber
  • 2 spsk olie
  • Masser af cherrytomater
  • Lufttørret skinke

Ingredienser til fennikelsalat:

  • 2 fennikel
  • Citronsaft
  • Salt og peber
  • Olie

Kom 2-3 dl. vand i en røreskål, smuldr gær ned i og tilsæt salt. Rør i skålen og tilsæt derefter mel indtil dejen samles. Dette er klart lettest i røremaskine. Hvor meget mel der skal bruges afhænger af typen af mel og hvor meget vand det suger. Gå efter at få en blød kugle af dej der er elastisk. Den skal æltes 5-7 min. i en røremaskine så gluten er udviklet.

Lad dejen hæve 1 times tid:-)

Dræn vandet fra de sorte bønner og mos med en gaffel. Pres hvidløgene ned i og rør sammen med salt, peber og olie.

Når dejen er hævet rulles den ud til pizzabunde (der bliver ca. 2 stk.)

Smør bønnemosen i et jævnt lag på pizzabunden.

Cherrytomater halveres og der kommes masser af dem på pizzaen. Vend midten af tomaten op så den kan væsken fra den kan fordampe.

Bag pizzaen i ovnen ved 200 grader i 20-23 min (det varierer alt efter hvilken ovn man har)

 

Skær toppen af fennikel og skær dem i meget tynde skiver. Gem de mørkegrønne små “blade” fra toppen. Kom fennikel i en skål, drys med olie og salt og peber og knus hele herligheden mellem fingrene. Dette giver fennikel en lækker tekstur når den spises. Hak de små grønne “blade” og vend dem i fennikelsalaten.

Kom alle ingredienser i en lille blender til pestoen: græskarkerner, persille og olie og kør til massen er ensartet og ligner pesto.

 

Kom pesto på den færdige pizza, placer den lufttørrede skinke og afslut med masser af fennikelsalaten:-)

Ynglingsrødbedesalat

Rødbeder er mørkerøde ligesom blodet og derved også en fantastisk blodstyrkende ingrediens.

Her er den lavet i en udgave som er fantastisk lækker, let for kroppen at optage og passer som tilbehør til stort set alt:-)

Er du som jeg kan den sagtens udgøre et helt måltid i sig selv, med en lækker kop ingefær the til.

Ingredienser:

  • 4-5 store rødbeder
  • Fetaost
  • Grønt drys f.eks. purløg eller persille
  • Balsamico eddike
  • En god olie (valnøddeolie, rapsolie, olivenolie er bl.a. gode)
  • Salt og peber

Kog rødbederne i en gryde, alt efter størrelsen tager det 30-45 min. Lad skrællen blive på. Den er lige til at smutte af når de er færdigkogte. Der hældes kogevandet fra og kommes koldt vand på rødbederne. Smut dem ligesom mandler i det kolde vand. Skær enderne af og skær rødbederne i lidt tykke skiver.

Hæld olie og balsamico eddike henover. Krydr med salt og peber.

Smulder fetaosten henover rødbederne og drys med purløg eller persille.

Fetaost er en meget berigende form for næring. Den skal indtages i moderate mængder og ikke dagligt da den danner en tilstand af fugt-slim i kroppen. Alternativ kan der bruges en feta lavet af får.