Sortbønnepizza med fennikelsalat

Sorte bønner, græskarkerner og persille er alle blodstyrkende.

Det her en en anderledes og virkelig lækker pizza med søde tomater, kødfuld tørret skinke, pesto på græskarkerner og persille med en frisk knasende let syrlig fennikelsalet.

Persille stimulerer Leveren i kinesisk medicin. Leveren står for vores frie flow i kroppen – både i forhold til den fysiske bevægelse af blod og næringstoffer men også et frit flow i vores emotioner.

 

Ingredienser pizzadej (2 stk. bradepander):

  • 25 g gær mindre hvis den koldhæves
  • 2 spsk salt
  • Stenmalet mel

Ingredienser pesto:

  • 2 håndfuld græskarkerner
  • 2 håndfuld bredbladet persille
  • Olie f.eks. valnøddeolie eller solsikkeolie

Ingredienser til fyld:

  • 2 dåse sorte bønner
  • 3 fed hvidløg
  • salt og peber
  • 2 spsk olie
  • Masser af cherrytomater
  • Lufttørret skinke

Ingredienser til fennikelsalat:

  • 2 fennikel
  • Citronsaft
  • Salt og peber
  • Olie

Kom 2-3 dl. vand i en røreskål, smuldr gær ned i og tilsæt salt. Rør i skålen og tilsæt derefter mel indtil dejen samles. Dette er klart lettest i røremaskine. Hvor meget mel der skal bruges afhænger af typen af mel og hvor meget vand det suger. Gå efter at få en blød kugle af dej der er elastisk. Den skal æltes 5-7 min. i en røremaskine så gluten er udviklet.

Lad dejen hæve 1 times tid:-)

Dræn vandet fra de sorte bønner og mos med en gaffel. Pres hvidløgene ned i og rør sammen med salt, peber og olie.

Når dejen er hævet rulles den ud til pizzabunde (der bliver ca. 2 stk.)

Smør bønnemosen i et jævnt lag på pizzabunden.

Cherrytomater halveres og der kommes masser af dem på pizzaen. Vend midten af tomaten op så den kan væsken fra den kan fordampe.

Bag pizzaen i ovnen ved 200 grader i 20-23 min (det varierer alt efter hvilken ovn man har)

 

Skær toppen af fennikel og skær dem i meget tynde skiver. Gem de mørkegrønne små “blade” fra toppen. Kom fennikel i en skål, drys med olie og salt og peber og knus hele herligheden mellem fingrene. Dette giver fennikel en lækker tekstur når den spises. Hak de små grønne “blade” og vend dem i fennikelsalaten.

Kom alle ingredienser i en lille blender til pestoen: græskarkerner, persille og olie og kør til massen er ensartet og ligner pesto.

 

Kom pesto på den færdige pizza, placer den lufttørrede skinke og afslut med masser af fennikelsalaten:-)

close

Tilmeld dig mit nyhedsbrev hvis du har lyst til at blive inspireret og modtage gode tilbud indenfor:

Massage
Akupunktur

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.