Hvad er healing sounds?
Healing sounds er arbejdet med lyd gennem syngeskåle, klangskåle, krystalskåle og gonger. Der er flere måder at modtage lydene på enten som en session for dig selv eller med en partner, eller sammen med andre i en gruppe.
Healing sounds er et energiarbejder gennem frekvenserne som måles i hertz. Derudover er der skåle som er afstemt efter tonerne som på et klaver – en oktav.
Frekvenserne som sendes ud kan ses hvis man fylder vand i en syngeskål og spiller på den med en trækølle på en bestemt måde. Det er de frekvenser man mærker når man modtager klangene.
Gennem healing sounds arbejdes der med de forskellige hjernebølger for at guide dig ned i det niveau som minder om en meditativ tilstand.
Og det er her der sker skønne ting for dig og dit velvære.
Hvad kan healing sounds hjælpe dig med
At mærke dig selv og finde ind til det der er vigtigt for dig i dit liv.
Lydene giver dig mulighed for at mærke dig selv – din kerne og din sjæl.
Det er herfra du kommunikerer oprigtig i overensstemmelse med dine værdier. Når du er i denne tilstand er du i stand til at tage gode beslutninger, som gælder både til og fravalg i dit liv.
Du bliver i stand til at blive i din egen energi og samtidig give plads til dine medmennesker.
Du får lettere ved at mærke hvad der er vigtigt for dig i dit liv.
Under healing sounds er der god tid, samt ro og nærvær. Det beroligerer dit nervesystem og lader dig komme fuldt til stede i nuet.
Når dette sker kan du give slip på spændinger i kroppen og de tanker som ikke tjener dig længere. Der vil opstå en klarhed. Det er en terapuetisk rejse for din krop og dit sind.
Under en healing sounds vil du kunne opleve at gamle traumer eller skader i din krop begynder at røre på sig. Det kan være i form af en smerte, uro eller lignende.
Det er fordi frekvenser fra lydene går ind og arbejder med den blokering der ligger. Det er en god ting da det fortæller os at kroppen arbejder med noget som er vigtigt for dig for at give slip.
Alle vores celler i kroppen husker. Lydene fra syngeskålene og gongen kan hjælpe med at bringe balance og ro til cellerne.
Første gang jeg selv oplevede healing sounds – klang
Der lå en lille butik i Nykøbing Sj som bl.a. solgte syngeskåle og her købte jeg min første syngeskål. Der var en henvisning i butikken til en kvinde der i Holbæk lavede klang.
Jeg kontaktede hende da jeg var dybt fascineret af de smukke skåle. Jeg fik 5-10 behandlinger af hende også sammen med mine børn som var ganske små dengang.
Det var et magisk sted med skåle og gonger overalt i hendes lille hjem. Det var som aladdins hule og her startede min rejse ud i klangene.
Herfra kaldte klangene kaldte på mig. Jeg drømte om at dele hvad klangene gør for mig med andre – tage dig med på en smuk rejse ud i hvad lyd og klang kan gøre.
Det gør lydene personlig for mig
Lydene fra syngeskåle og fra gongen giver mig ro og hjælper mig til at finde ind til essensen i mig som væsen. De grounder mig og giver mig klarhed til at se hvad jeg har brug for i mit liv.
Jeg føler mig hjemme når jeg sidder omgivet af klangene. De giver mig mod og styrke og jeg elsker hvordan jeg kan manifestere alle de emotioner og aspekter som jeg har indeni – lige fra det blide, kærlige og omsorgfulde til det rå, utæmmede og powerfulde.
Jeg har lært at være tålmodig med lydene på den måde at turde lade de enkelte lyde fylde i rummet men også vigtigheden af et tomrum og hvordan man laver nogle overgange i arbejdet med syngeskåle og gong, så der skabes plads til at give slip eller manifestere det som der er behov for.
Sammen med mine kollegaer indenfor arbejdet med lyd har jeg opdaget hvor fedt det er at skabe lyd sammen.
Det er en magisk oplevelse både for dem som modtager men også for os som skaber lydene.
Jeg arbejder med mine kollegaer på at der kommer healing sounds hvor vi er flere der laver lyd på syngeskåle og gonger. Det er fuldstændig magisk og jeg vil til en hver tid anbefale dig at deltage når det er muligt:-)
Hvor kan jeg opleve healing sounds henne
Jeg har i 2023 5 eksklusive arrangementer i klinikken i Holbæk, hvor vi mødes i et smukt rum der fordrer til at opleve de vidunderlige lyde. Der er både nogle kortere sessioner og nogle længere.
Til forskel fra andre oplevelser med syngeskåle og gonger er der skruet op for luksus når du kommer til healing sounds i klinikken. Alle får deres egen briks med varme i, tæpper, puder mm.
Jeg glæder mig til at give dig en oplevelse som jeg selv sætter utrolig stor pris på




