Hvad er cupping?

Hvornår bruges cupping i klinikken?

 

Cupping er en del af de redskaber en akupunktør har i sin værktøjskasse. Akupunktur dækker over mere end nåle bl.a. også moxa, gua sha og cupping.

I klinikken indgår cupping i behandlingerne når det giver mening. Det er ikke en selvstændig behandling men kombineres med nåle eller massage.

Cuppernes ses i baggrunden på billedet, hvor jeg er ved at vaske dem op efter de har været i brug:-)

 

Hvad er cupping?

 

Cupping er en behandlingsmetode hvor huden og vævet (muskler, sener, fascier. lymfe og blodkar) stimuleres. 

Der bruges cupper i forskellige størrelser, som er lavet enten af silikone, plastik eller glas. (I klinikken bruger jeg ikke glascupperne, da det er til firecupping. Det kan jeg ikke pga. røgalarm – De er ellers rigtig gode da man kan arbejde med varmen fra ilden samtidig med cuppingen)

 

Cupping er en meget bevægende behandling og er effektiv ved blokeringen i kroppen. De trækker også affaldstoffer ud og er gavnligt for blodomløbet.

 

Virkningen af cupping er følgende (se længere ned for uddybning af virkningen på huden, musklerne, leddene og organerne):

  • Aktiverer meridianerne i kroppen
  • Forbedrer kredsløbet og dræner væske i kroppen
  • Styrke immunforsvaret og drive sygdom ud
  • Forbedre fordøjelsen
  • Fjernelse af smerte, stive muskler og blokeringer i kroppen

Efter cupping er huden ofte rød pga. det øgede blodomløb og der kan også være mærker efter cupperne. Disse forsvinder indenfor 7-10 dage, ofte før.

Det er vigtigt at drikke ekstra vand i dagene efter en cupping behandling.


 

Cupping bruges sammen med massage eller akupunktur i klinikken. 

Du er velkommen til at spørge efter det hvis du er nysgerrig eller gerne vil prøve det i din behandling.

 


Huden

Undertrykket i huden giver en stigning i blodcirkulationen, og derved en stigning af hudens temperatur. Dette fremmer stofskiftet i huden, så sved, talgkirtler og hudens respiration fungerer bedre. Der er altså kommet en bedre forsyning af næring til vævet. I denne proces transporteres der flere affaldsstoffer væk også. 

Dette er med til at styrke fornyelsen af celler i huden.

 

Muskler

Undertrykket trækker også ned i musklerne ved cupping. Her aktiveres blodkarrene også. De udvides pga. undertrykket og fremmer strømmen af blod = med næring til musklen. Dette har en god effekt på stivhed i muskulaturen. Lymfesystemet bliver også stimuleret og derved har musklerne lettere ved at komme af med mælkesyre/affaldstoffer.

Mange elitesportsfolk benytter sig af cupping. Dette kunne bl.a. ses hos svømmerne under OL.

 

Tarmene

Man kan masserer maven og tarmene med cupperne. Dette gøres i maves naturlige retning. Herved styrkes ikke kun fordøjelsen men også de peristaltiske bevægelser (de bevægelser som tarmen laver for at føre maven igennem tarmsystemet) 

Det er en god behandling ved forskellige lidelser i maven som kroniske mave-tarm problemer, irritabel tyktarm, vekslende afføring og forstoppelse.

Det kan være smertefuldt at få bevæget tarmen fysisk som man gør med cupping på maven. Vi starter altid forsigtigt ud.

Ved maveproblemer gives der også ofte cupping på ryggen for at stimulere spinalnerverne omme i rygsøjlen, samt bestemte akupunkturpunkter der også stimuleres som er vigtige for en velfungerende tarm.

 

 

 

close

Tilmeld dig mit nyhedsbrev hvis du har lyst til at blive inspireret og modtage gode tilbud indenfor:

Massage
Akupunktur

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.