Grøntsagsbrunch med spejlæg

En anderledes brunch fyldt med grøntsager som smager efter mere. Bestående af en tomatsalat med feta, knoldselleri med grøn peberfrugt og spejlæg. Det smager efter mere og er let at lave. Her er der til 2. personer.

Ingredienser til tomatsalat:

  • 2-3 tomater alt efter størrelsen (på billedet er der tomater i rød, gul og lilla. Den kan sagtens laves med kun røde tomater)
  • 3 tsk. kapers
  • 1 tsk. tørret timian
  • Fetaost
  • Olie
  • Salt og peber

Ingredienser til knoldselleri med grønt peberfugt:

  • 2 dl. knoldselleri i tern på ca. 1×1 cm.
  • 1 grønt peberfrugt
  • Salt og peber

Ingredienser til spejlæg:

  • 2 æg
  • Cayannepeber

Tomatsalat:

Skær tomaterne i mundrette stykker og bland med kapers, smuldret feta (hvor meget er op til dig og din lyst), den tørrede timian, lidt olie. Krydr med salt og peber.

Knoldselleri med grøn peberfrugt:

Kom knoldsellerien på en pande med lidt olie ved. De skal have høj varme i starten hvorefter der skrues ned til mellem-høj varme. Knoldsellerien skal have 15-20 min for at blive møre. Og dette er værd at vente på da de har den lækreste næsten kødfulde smag når de tilberedes på denne måde.

Den grønne peberfrugt skæres i tern på samme størrelse som knoldsellerien. Den kommes med på panden 5 min. efter knoldsellerien. Krydr med salt og peber inden de serveres.

Spejlæg:

Kom æggene på en middelvarm pande. Når de næsten er færdig vendes de om på panden så hviden på toppen (som regel ligger der noget henover blommen eller i kanten af blommen) bliver tilberedt. De er 10 sek. de skal have på hovedet inden de tages af.

Anret på tallerkenen sammen med den anden mad. Drys lidt cayannepeber henover spejlægget.

Tomater er kølende og styrker yin (kroppens substans)

Æg og feta styrker og nærer yin, qi (energi) blod og Jing (kroppens essens) – dog er de også en meget berigende form for næring og skal indtages med respekt, da de let danner fugt-slim i kroppen.

Timian styrker qi (energi) i kroppen og uddriver kulde 

Peberfrugt er varmende energetisk og uddriver derfor kulde og styrker blodomløbet

Cayannepeber styrker yang (kroppens indre varme og transformation) og forbedrer flowet af kroppens qi (energi) og blod

 

 

close

Tilmeld dig mit nyhedsbrev hvis du har lyst til at blive inspireret og modtage gode tilbud indenfor:

Massage
Akupunktur

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.