De 5 faser i kinesisk medicin

  • Interesserer mennesker dig, hvordan vi er forskellige men også hvordan vi komplementerer hinanden
  • Undrer du dig over hvorfor der er nogle ting som vi bare hænger fast i
  • Kan du lide at se tingene i et smukt perspektiv – livet som en rejse
  • Mennesket som forbindelsen mellem himmel og jord
  • Synes du det er spændende at leve efter årstiden

 

Så er de fem faser i kinesisk medicin helt sikkert noget for dig.

Det er en af de primære metoder jeg arbejder ud fra i klinikken i mine akupunktur behandlinger. Det er en smuk behandlingsmetode som giver mening på rigtig mange planer.
Men for mig er det også en måde at leve mit liv på.

Det kan det også blive for dig, men det betyder at du skal kende til de fem faser igennem årstiden, livet og døgnet.

Jeg vil komme igennem faserne som er vand, træ, ild, jord og metal og deres samarbejde.

Du vil undervejs helt sikker sidde og kunne kende dig selv i nogle ting men også personer fra din omgangskreds. Måske vil der oven i købet være nogle relationer som giver mening på en helt anden måde.

 

Som mange ting er indenfor kinesisk medicin er det altid en smuk fortælling hvor historien ændrer sig efter hvilken vinkel man ser tingene på. Der er ikke noget der er mere rigtigt end andet. Vi søger en balance i livet og i vores eksistens men skal også vide at den balance aldrig til fulde vil opstå og altid være i forandring.

 

Jeg glæder mig til at guide dig igennem denne smukke, vidunderlige fortælling om mennesket og livet set gennem øjnene i kinesisk medicin.

 

Hvornår: 11 juli 2022

Hvor: klinikken i Smedelundsgade 5, 3. sal, 4300

Tid: Kl. 15.00- ca. 16.30

Pris: 200 kr.

 

Der bliver serveret lidt drikkelse og snack som tager udgangspunkt i kinesisk medicin (nysgerrig på mere af dette kan du læse mere under kosten i kinesisk medicin på hjemmesiden samt finde opskrifter)