Banankage med chokolade eller blåbær
En kage fyldt med god næring og uden hvedemel, sukker og smør – en udgave med chokolade og nødder og en med blåbær.
Ingredienser (chokolade og nødder):
- 2 bananer, most
- 2 æg
- 1 stor spsk. kokosolie
- 100 g. mandelmel/rismel
- Lidt havsalt
- 1 tsk. bagepulver
- 1 dl. mandler (skal ikke hakkes)
- 1 dl. solsikkekerner
- 50-80 g. mørk chokolade
Rør de 2 æg sammen med de moste bananer og kokosolien.
I en anden skål blandes mandelmel/rismel, havsalt og bagepulver. Rør nu de tørre ingredienser sammen med de våde.
Kom mandler, solsikkekerner og chokolade i.
Bag i en rugbrødsform eller lignende 30-35 min. ved 180 grader på varmluft.
Bananer styrker yin (kroppens substans) uddriver toksiner og hede
Æg styrker kroppens yin, Jing (essens) og blodet – dog er æg også en meget berigende form for næring og skal indtages med respekt, da den let danner fugt-slim i kroppen.
Mandler styrker kroppens qi (energi) og Jing (essens), løsner slim, øger cirkulationen af qi (energi)
Solsikkekerner styrker kroppen qi (energi)
Ingredienser (blåbær):
- 2 bananer, most
- 2 æg
- 1 stor spsk. kokosolie
- 100 g. mandelmel/rismel
- Lidt havsalt
- 1 tsk. bagepulver
- 2 håndfulde blåbær
Rør de 2 æg sammen med de moste bananer og kokosolien.
I en anden skål blandes mandelmel/rismel, havsalt, bagepulver og blåbær. Rør nu de tørre ingredienser sammen med de våde.
Bag i en rugbrødsform eller lignende som udgaven med chokolade og nødder. Kan også bages som muffin så skal de bare have mindre tid.
Blåbær dræner væske, uddriver hede og toksiner fra kroppen